Hvad er Bitcoin? Sådan virker det, og hvor det kommer fra

Bitcoin er faktisk to ting. Bitcoin med stort B er netværket: softwaren, reglerne og de computere, det hele kører på. bitcoin med lille b er den mønt, der bevæger sig rundt på netværket, BTC i kort form.

Hvad er så forskellen fra pengene på din bankkonto? Det handler om, hvem der fører regnskabet. I en bank gør banken det: Den bestemmer, om din overførsel går igennem, og kan spærre din konto. Med Bitcoin fører tusindvis af computere verden over, kaldet noder, alle det samme regnskab og holder øje med hinanden. Der er intet kontor, ingen chef og ingen slukkeknap.

Opfinderen kaldte det i titlen på whitepaperen et elektronisk pengesystem fra person til person. Sagt helt enkelt: penge, du sender direkte til en anden, uden en mellemmand, der skal sige god for det.

Blockchainen: én offentlig regnskabsbog

Alle transaktioner havner i blokke. Cirka hvert tiende minut kommer der en ny blok til, og hver blok peger på den forrige. Sådan opstår en kæde, der går helt tilbage til den allerførste blok fra 3. januar 2009. Vil nogen forfalske en gammel blok, skal de lave alle blokkene efter den forfra, og oven i købet hurtigere end resten af netværket. Derfor regnes en transaktion med et par blokke ovenpå som endelig.

Mining: Hvem må lave den næste blok?

Nye blokke laves af minere. Deres computere prøver billioner af gange i sekundet at finde et tal, der opfylder en svær betingelse. Det kaldes proof of work. Den, der rammer først, tilføjer blokken og får belønningen: siden april 2024 er det 3,125 nye bitcoin plus transaktionsgebyrerne i den blok. Sådan kommer der nye bitcoin til. Og derfor koster et angreb på netværket lige så meget strøm og udstyr som at beskytte det. Hvordan det foregår i praksis, også derhjemme, kan du læse i mining forklaret.

Nøgler og adresser

Dine bitcoin ligger ikke i en app eller på et kort. De står på blockchainen, på en adresse. Den, der har den private nøgle til adressen, kan bruge dem. En wallet gemmer nøglen for dig, som regel som en liste på 12 eller 24 ord: seed phrasen. Har du mistet den og ingen backup? Så kan ingen hjælpe dig. Har du vist den til nogen? Så kan de tage det hele. Forskellen på at have mønter på en exchange og i din egen wallet kan du læse om i vores begynderguide.

Noder: Hvem holder øje med reglerne?

En node er en computer med hele blockchainen, som selv tjekker hver transaktion og hver blok. Prøver en miner at tilføje en blok med for meget belønning, eller med mønter, der allerede er brugt, afviser noderne den. Alle kan køre en node, på en almindelig computer eller en lille boks derhjemme. Derfor kan selv en stor miner ikke ændre reglerne på egen hånd.

Satoshier: bitcoin i små bidder

Du kan dele en bitcoin helt ned til otte decimaler. Den mindste bid hedder en satoshi: 1 bitcoin er 100.000.000 satoshi. Du behøver altså ikke købe en hel bitcoin. Hvad et beløb er værd i euro, kan du regne ud med vores konverter.

Den 31. oktober 2008 sendte en person, der kaldte sig Satoshi Nakamoto, en besked til en mailingliste om kryptografi: Bitcoin P2P e-cash paper. Med den fulgte et dokument på ni sider, whitepaperen, med en plan for elektroniske penge, hvor du ikke behøver at stole på nogen.

Idéen kom ikke ud af det blå. Kryptografer havde i årevis prøvet at lave digitale penge, og whitepaperen nævner selv b-money af Wei Dai og Hashcash af Adam Back, et system, der bremsede spam med regnearbejde. Fra Hashcash kommer idéen om proof of work. Det, der altid manglede, var en måde at sikre, at ingen bruger den samme digitale mønt to gange, uden en central instans, der fører regnskabet. Det løste Bitcoin ved at kombinere blockchain og mining.

Og timingen var bemærkelsesværdig. I den første blok, genesisblokken fra 3. januar 2009, står en overskrift fra The Times samme dag: »Chancellor on brink of second bailout for banks«. Den handlede om endnu en redningspakke til britiske banker midt i finanskrisen. Tidsstempel eller budskab? Det har Satoshi aldrig sagt. Overskriften står der stadig, så alle kan læse den.

Den 8. januar 2009 kom den første version af softwaren, Bitcoin v0.1. Fire dage senere, i blok 170, sendte Satoshi 10 bitcoin til programmøren Hal Finney: den første transaktion mellem to mennesker. Finney skrev om det senere.

Ingen ved det med sikkerhed. Satoshi Nakamoto er et pseudonym; det kan være én person eller en gruppe. Satoshi var med til at udvikle softwaren og var aktiv på forummet indtil udgangen af 2010, skrev det sidste forumindlæg i december 2010 og overlod så projektet til andre udviklere.

Det, vi ved, står i blockchainen. I de første måneder udvandt én enkelt miner rigtig mange blokke, næsten helt sikkert Satoshi selv. Forskeren Sergio Lerner anslog i 2013, at det drejer sig om omkring en million bitcoin. Så vidt vides, har ingen nogensinde rørt de mønter.

Mange er blevet udpeget som Satoshi, og nogle få har selv påstået det. Den mest kendte, australieren Craig Wright, tabte en retssag om det i London. High Court slog fast, at han ikke skrev whitepaperen og ikke opfandt Bitcoin (dom af 20. maj 2024).

At opfinderen er ukendt og lader sine mønter ligge, passer faktisk fint til idéen: Bitcoin afhænger ikke af én person.

Hvor mange bitcoin der nogensinde kommer, ligger fast i softwaren. For hver 210.000 blokke, cirka hvert fjerde år, bliver belønningen for en ny blok halveret: halvingen. I 2009 var den 50 bitcoin, i dag er den 3,125. Lægger du alle belønningerne sammen, lander du lige under 21 millioner: 20.999.999,9769 bitcoin.

Fordi belønningen hele tiden halveres, er det meste allerede udvundet: halvdelen efter de første fire år, over 95 % i dag. Resten drypper ind stadig langsommere, frem til omkring 2140. Derefter tjener minere kun på transaktionsgebyrer.

I praksis er der færre bitcoin, der rent faktisk kan bruges. Mønter på adresser, hvor nøglen er mistet, ligger der for altid; ingen ved præcis, hvor mange det er. Og kan de 21 millioner stige? Kun hvis næsten alle noder kører software, der tillader det. Det er der ikke mange, der har lyst til, for for mange er den faste mængde netop grunden til at have bitcoin.

Bitcoin har ingen fast værdi. Prisen opstår på exchanges, hvor købere og sælgere mødes. Der er ingen centralbank, der styrer den, og der kommer hverken flere eller færre bitcoin til, når efterspørgslen ændrer sig: 3,125 hvert tiende minut, uanset hvad prisen gør.

Derfor reagerer kursen kraftigt på nyheder, regler, renter og stemning. Store stigninger og fald på kort tid hører med til bitcoins historie. Går du ind, så sørg for, at du kan holde til et ordentligt fald uden at få brug for pengene. Hvordan trenden ser ud lige nu, kan du se på vores markedsregime-måler. Det er ikke en forudsigelse, og det her er ikke investeringsrådgivning.

Bitcoin har ingen udsteder, så der er heller ingen, der kan søge om tilladelse til selve mønten. EU's regler handler om virksomhederne omkring den. Siden 30. december 2024 har den europæiske kryptolov MiCA (forordning (EU) 2023/1114) gældt fuldt ud. En virksomhed, der tilbyder kryptotjenester, skal nu have tilladelse fra en tilsynsmyndighed i et EU-land og må så arbejde i hele EU. Virksomheder, der allerede var i gang, har højst frem til 1. juli 2026.

Hvilke platforme der har tilladelse, kan du slå op i vores tilladelsesregister; selve reglerne står i MiCA-dossieret. Skat afhænger af landet: Et sted betaler du af gevinsten, når du sælger, et andet sted af værdien af det, du ejer. Det står land for land i vores oversigt over kryptoskat i Europa.

• Kursrisiko. Værdien kan falde kraftigt på kort tid. Gå kun ind med penge, du kan undvære.
• Ingen fortrydelse. Sendt er sendt. En tastefejl i en adresse eller en betaling til en svindler får du ikke tilbage.
• Mistede nøgler. Ingen backup af din seed phrase? Så er dine bitcoin væk, og ingen kan hente dem tilbage.
• Svindel. Løfter om fast afkast, såkaldte fordoblere og falske apps er der masser af. En seriøs virksomhed beder dig aldrig om din seed phrase.
• Platformsrisiko. Lader du dine bitcoin ligge på en exchange, stoler du på den virksomhed. Vælg en platform med MiCA-tilladelse, og overvej din egen wallet til større beløb.